Klippinge

Ville undgå rådyr – landede på taget

ulykke-2

Klippinge: En varebil landende fredag aften på taget, efter at bilens 22-årige fører ville undgå at ramme et rådyr

Fredag den 21. februar klokken 21:02 kørte politiet til et færdselsuheld, hvor en varebil var væltet rundt og lå på taget på Bjælkerupvej ved Klippinge.

Det viste sig, at en 22-årig mand fra Klippinge som fører af varebilen ville undvige et rådyr, som stod på vejen. Herved mistede han herredømmet over varebilen, der rullede rundt og landede på taget.

Både føreren og en 29-årig kvindelig passager fra Strøby slap uskadt fra uheldet.

Kommentarer