Store Heddinge

Vindstød af stormstyrke fredag aften

 

storm

Stevns Kommune: Den sydlige og østlige del af Danmark bliver ramt af en stormende kuling fra sydvest fredag aften

TV2 Vejret varsler om kuling med vindstød af stormstyrke i den sydlige og østlige del af Danmark fredag aften.

Et lille lavtryk bevæger sig tværs over landet, fra sydvest mod nordøst. Prognoserne viste indtil tidligt i morges at det meste af Danmark ville blive ramt af et regulært stormvejr, med vindstød op til orkanstyrke. Men varslet er blevet nedgraderet i løbet af natten til fredag.

Stormen, der er blevet døbt ‘Alexander’, ser nu ud til at blive kulingen ‘Alexander’. Det skriver TV2 Vejret.

DMI varsler om en meget blæsende fredag aften. De forventer såkaldt ”voldsomt vejr” i hovedparten af Sjælland, hvor de forventer stormende kuling fra sydvest, med vindstød af storm eller stærk storm. Ved Sjællands nordlige og vestlige kyster, forventer DMI såkaldt ”farligt vejer” med storm og vindstød af orkanstyrke flere steder.

DSB har sammen med BaneDanmark forberedt sig på stormen ”Alexander”. Hvis BaneDanmark vurderer det nødvendigt, kan det betyde, at togtrafikken må indskrænkes.

De opfordrer alle der skal rejse med tog fredag eftermiddag eller aften, til at holde øje med DSB’s trafikmeldinger på www.dsb.dk.

Hvis blæsevejret mod forventning udvikler sig til en regulær storm vil DSB nedsætte hastigheden til 70 km/t på hele S-banen i tidsrummet fra klokken 21:00 til 01:00, hvilket vil give forsinkelser på cirka fem minutter.

Kommentarer