Virksomhed fra Store Heddinge eksporterer til kineserne
Store Heddinge: Kineserne bliver rigere og rigere, og det ses i eksporten af danske fødevarer til Kina og Hong Kong. En af de virksomheder, som har fået adgang til det store marked, er Mille Baby fra Store Heddinge, som eksporterer modermælkserstatning og tilskudsblandinger.
Ifølge en opgørelse fra Landbrug & Fødevarer, nåede eksporten til Kina og Hong Kong i årets første halvdel helt op på 8,8 milliarder kroner, skriver Ritzau.
-For det første er der en voksende gruppe af velhavende kinesere, som har råd til både kvalitetsfødevarer og udlandsrejser, hvor de bliver inspireret af mad fra andre verdensdele. For det andet er Danmark og danske fødevarer er et stærkt brand i Kina, siger Michael Stahlschmidt.
I dag onsdag den 09. november deltager tolv danske virksomheder sammen med Landbrug & Fødevarer på messen ”Food and Hotel China” i Shanghai, som skal sikre, at danske fødevarer i fremtiden blandt andet er kendt for fødevaresikkerhed og kvalitet. Landbrug & Fødevarer er hovedarrangør af messen.
Blandt deltagerne på messen er Mille Baby på Stevns fra Store Heddinge, som eksporterer modermælkserstatning og tilskudsblanding.
De øvrige deltagere på messen er følgende:
- 3-Star fra Horsens.
- Amanda Seafoods A/S fra Frederikshavn.
- Danpo A/S fra Give.
- ESS-FOOD A/S fra Brøndby.
- Fynbo Food A/S fra Vrå.
- Jacobsens Bakery Ltd. fra Hedensted.
- Royal Greenland fra Svenstrup.
- Scandic Food A/S fra Vejle.
- Skovlyst Production A/S fra Farum.
- Tulip Food Company fra Randers.
- Tylstrup Kager A/S – Danish Speciality Food Aps fra Støvring.
Kommentarer