Lyderslev

Voldsomt færdselsuheld på Stevnsvejen ved Alslev

Foto: Lars Ole Andersen / Media Næstved

To personbiler stødte tirsdag sammen på Stevnsvej i krydset ved Alslevvej. To personer fra ‘Nyt Stevns’ måtte til tjek på sygehuset.

Tirsdag den 25. oktober klokken 13.54 lød alarmen hos Midt- og Sydsjællands Brand og Redning på brandstationen i Faxe. Meldingen lød på færdselsuheld mellem to biler med fastklemte på Stevnsvejen lidt uden for Faxe i krydset ved Alslevvej.

En kvinde der kom kørende af Alslevvej, stopper for fuldt stop, men overser en personbil der kom kørende på Stevnsvej. Hun fortsatte ud på Stevnsvej, hvor hun ikke kunne undgå at støde sammen med den anden bilist, der væltede om på siden i vejrabatten.

Da redningsmandskabet nåede frem måtte de klippe føreren i den væltede bil fri.

Ifølge Stevnsbladet var der to personer i den væltede bil, begge fra  den lokale partiliste ‘Nyt Stevns’. Efterfølgende blev både føreren og en passager kørt til tjek på sygehuset.

Ingen af de implicerede personer skulle være kommet alvorligt til skade ved uheldet, men der skete store materielle skader.

Kommentarer