Hellested

Vores elever skal blive den bedste udgave af sig selv

debat_stevns_tip

Den borgerlige tænketank Cepos, har udarbejdet en analyse, hvor det fremgår, at det eneste lukningen af de tre Stevnske folkeskoler har bidraget med, er en besparelser

Indsendt af Jan Jespersen, Elvervangen, Hellested. Spidskandidat for Enhedslisten

Ser man på, hvad eleverne har fået ud af skolelukningerne er det desværre gået den forkerte vej. Analysen fra Cepos viser at undervisningseffekten for de Stevnske folkeskoleelever er faldet i forhold til før, man lukkede de tre folkeskoler.

Kommunalbestyrelsens ønske om, at vores elever ”skal blive den bedste udgave af sig selv” er altså ikke nået endnu, og Jeg tvivler på det nogensinde vil lykkedes, hvis ikke vi forbedre undervisningsmiljøet.

Når nu pengene findes, hvorfor så ikke bruge dem på noget fornuftigt.

DR har lavet en analyse der viser, at Stevns er den kommune i Danmark med flest penge på kistebunden.

Enhedslisten har intet imod at spare, men det er ikke rimeligt at vores elever skal betale prisen.

Enhedslisten ønsker at styrke folkeskolen, så vi kan nå det ønskede mål, et mål vi kun kan bakke op om. Men vi er ikke så naive at tro, det kan gøres uden at styrke folkeskolen.

Derfor er det vigtigt for os, at vi får genindført tidligere tiders arbejdsregler og benytter os af tolærerordninger, der hvor det giver mening. Vi ser gerne at der kommer flere lærere på skolerne og de skal selvfølgelig løbende efteruddannes.

På den måde tror vi, at det er muligt at implementere den nye folkeskolereform, så den kan hjælpe med til at vi nå målet om at vores elever blive den bedste udgave af sig selv.

Kommentarer