Workshop ”Slank Uden Forbud” hos LOF Stevns
Store Heddinge: LOF Stevns inviterer alle der ønsker at tabe sig til workshoppen ”Slank Uden Forbud”
Lørdag den 7. februar inviterer LOF Stevns til workshoppen ”Slank Uden Forbud” ved Helle Mikkelsen fra Haslev.
Forbud, restriktioner og kure baseret på afsavn fører sjældent til andet end nederlag og lænsning af din pengepung.
Når året er omme er du blevet endnu større og mere rådvild end da du lagde ud med den første kur, den kur, som du så inderligt håbede skulle blive din sidste.
På denne workshop får du indsigten i hvorfor det altid går galt for dig.
Det er også her, du på en legende enkel måde får nogle enkle og virkningsfulde teknikker, der får dig ud af dette mareridt og i gang, med at VÆRE dig slank, en gang for alle.
Hvem er Helle Mikkelsen?
Helle Mikkelsen ved hvordan det er, hun har kæmpet med overvægt hele sit voksenliv, indtil den dag hun satte foden i og begyndte at tage sin egen medicin.
Hun guider deltagerne – med stor empati, indsigt, glimt i øjet og en fast kærlig hånd – ud af den vildfarelse at de skal lide afsavn for at være smuk og slank, ud af vildfarelsen om at det er svært at være glad og lækker.
Lyt til et interview med Helle Mikkelsen.
Hvad kræver det af dig?
Et oprigtigt ønske om varig forandring og viljen til at rydde lidt op i dine overbevisninger.
Deltagelse koster 200 kroner per person. Man skal selv medbringe frokost og drikkelse. Der vil være kaffe/the.
Man kan læse mere og tilmelde sig på LOF Stevns’ hjemmeside eller ringe på telefon 30 82 90 12.
Workshoppen afholdes lørdag den 7. februar i personalerummet på Store Heddinge skole, Kronhøjvej 4, Store Heddinge.
Kommentarer