Yousee’s kunder har hverken Internet eller TV-signal
Stevns Kommune: Yousee’s kunder i Store Heddinge postdistrikt har hverken haft Internet eller TV-signal det meste af dagen
Yousee’s kunder på Syd-og Vestsjælland har oplevet næsten en hel dag uden Tv, Bredbånd og Telefoni. Fejlen skyldes et overgravet fiberkabel i forbindelse med motorvejsbyggeri. Og ifølge Yousee varer det længe før fejlen er rettet.
– Fejlen på Syd- og Vestsjælland er desværre større end først antaget. Vores teknikere arbejder på højtryk, og den nuværende forventede tidshorisont er klokken 23, skriver Yousee på Facebook. Og de tilføjer:
– Vi har, via vores mobile sendevogn, etableret midlertidigt signal på enkelte kanaler hos cirka 15.000 kunder. Vi kan desværre ikke etablere midlertidigt signal til alle.
Hvis man befinder sig i et andet postnummer, eller hvis man oplever fejl der ikke relaterer til denne fejl, anmoder YouSee om at man poster et indlæg på deres væg på Facebook.
Fejlen påvirker følgende postnumre:
- 2610 Rødovre
- 2630 Taastrup
- 2640 Hedehusene
- 2680 Solrød Strand
- 2750 Ballerup
- 2760 Måløv
- 3500 Værløse
- 4140 Borup
- 4600 Køge
- 4623 Lille Skensved
- 4632 Bjæverskov
- 4660 St. Heddinge
- 4681 Herfølge
- 4682 Tureby
- 4900 Nakskov
- 4632 Bjæverskov
- 4640 Faxe
- 4653 Karise
- 4654 Faxe Ladeplads
Kommentarer