Store Heddinge

 Ny ejendomsmægler hos DanBolig Store Heddinge

soeren_viborg_danbolig

Store Heddinge: Ejendomsmægler og valuar, Søren Viborg, er ansat hos Danbolig Store Heddinge per 1. maj.

46-årige Søren Viborg kommer fra en tilsvarende stilling hos EDC Køge. På kontoret på Nytorv afløser Søren Viborg Katrine Schou, der rykker til Danbolig i Køge.

Søren Viborg er vurderingssagkyndig, og han skal blandt andet udarbejde salgsvurderinger og udføre salgsbehandlinger i samarbejde med Danboligs daglige leder på Store Heddinge kontoret, Susanne Støving.

I syv år havde Søren Viborg base på EDC’s kontor i Hårlev og har dermed oparbejdet et stort lokalkendskab til både Hårlev og det øvrige Stevns.

I sin fritid er Søren Viborg en ivrig lystfisker. Han bor i Køge med to børn og kæreste.

Kommentarer