Hårlev

111 domme over borgere i kommunen i 2015

retten

Stevns Kommune hører til i den lovlydige ende af landet, hvis man kigger på antallet af afsagte domme per 1.000 indbyggere.

Beboerne i Stevns Kommune er meget bedre til at holde sig på den rigtige side af loven, end beboerne i de andre kommuner i området. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som Ritzau har offentliggjort.

Sidste år faldt der 111 over indbyggere i kommunen i strafferetlige sager, hvilket svarer til 6 domme pr. 1000 indbyggere over 14 år. Dermed placerer Stevns sig på plads nummer 74 blandt landets 98 kommuner.

Køge havde 7,7 domme pr. 1000 indbyggere i 2015, mens Faxe havde 8 domme, Næstved havde 8,4 og Ringsted havde 8,5. I Stevns opførte de sig meget pænere med kun 6 domme pr. 1000 indbyggere, eller 111 domme i alt.

Landets mest lovlydige borgere bor i Ærø Kommune, med blot 2 domme for hver 1000 indbyggere. Brøndby Kommune har flest domme med 17,5 pr. 1000 borgere. Der 45.418 strafferetlige afgørelser på landsplan i 2015.

Strafferetlige afgørelser per kommune i 2015. (Det faktiske tal er angivet i parentes):

  • 5 . Lolland: 12,3 pr. 1000 indbyggere (456)
  • 7 . Slagelse: 11,8 pr. 1000 indbyggere (766)
  • 13 . Guldborgsund: 10,4 pr. 1000 indbyggere (544)
  • 21 . Vordingborg: 9,3 pr. 1000 indbyggere (361)
  • 28 . Kalundborg: 8,7 pr. 1000 indbyggere (355)
  • 31 . Ringsted: 8,5 pr. 1000 indbyggere (237)
  • 32 . Næstved: 8,4 pr. 1000 indbyggere (572)
  • 35 . Greve: 8,1 pr. 1000 indbyggere (327)
  • 40 . Sorø: 8,1 pr. 1000 indbyggere (196)
  • 41 . Faxe: 8 pr. 1000 indbyggere (237)
  • 47 . Køge: 7,7 pr. 1000 indbyggere (374)
  • 49 . Odsherred: 7,6 pr. 1000 indbyggere (216)
  • 55 . Holbæk: 7 pr. 1000 indbyggere (401)
  • 60 . Roskilde: 6,8 pr. 1000 indbyggere (480)
  • 74 . Stevns: 6 pr. 1000 indbyggere (111)
  • 82 . Lejre: 5 pr. 1000 indbyggere (112)
  • 88 . Solrød: 4,5 pr. 1000 indbyggere (79)

I 2015 er der ydermere truffet 5486 strafferetlige afgørelser i uoplyst kommune

Kilde: Danmarks Statistik og Ritzau.

Kommentarer