14-årig dreng slap utroligt heldigt fra sammenstød
Vallø By: Jacques Pavis de Cahvannes slap med en flænge i hovedet samt et brækket skinneben, efter et frontalt sammenstød med en bil
Tirsdag den 1. oktober omkring klokken 15:30 blev 14-årige Jacques Pavis de Chavannes kørt ned af en bilist på Vallørækken i Valløby. Han var ude at løbe med en stor hund i snor og med høretelefoner på, da han pludselig ændrede retning og løb tværs over vejen, lige ud foran en 26-årig kvindelig bilist, der ikke kunne undgå påkørsel.
Læs også: 14-årig dreng ramt af bil på Vallørækken
Jacques Pavis de Cahvannes røg op over køleren på bilen, ramte frontruden og faldt derefter ned på kørebanen. Han blev fløjet med lægehelikopteren til Rigshospitalet, hvor det viste sig at han var sluppet utroligt heldigt fra det frontale sammenstød. Han havde pådraget sig en hævelse og en flænge i hovedet samt et brækket skinneben.
Kommentarer