112

20 personer anholdt under politiets fogedaktion

Politiet afholdt meget tidligt torsdag morgen en fogedaktion, hvor de hentede personer der var udeblevet fra fogedretten, på adresser i Køge, Solrød, Greve og Stevns kommuner.

Som nævnt i går i døgnrapporten var politiet natten til torsdag ude for at hente personer ind, der var søgt til at møde i fogedretten, men som ikke selv havde rettet henvendelse.

Læs også: Politiet fandt hash under fogedaktion i Store Heddinge

Hele aktionen gav følgende resultat:

  • 20 anholdte fremstillet i fogedretten.
  • 4 aftaler truffet om selv at møde op i fogedretten.
  • 49 breve, om at politiet har været på besøg, lagt på adresser, og indtil videre er syv af dem, selv  mødt op i fogedretten.

Desuden fandt politiet hash blandt andet fordelt i salgsposer på adressen hos en af de eftersøgte, på en adresse i Store Heddinge.

Husk at indgå aftaler med fogedretten, så slipper du for at politiet dukker op på et ubelejligt tidspunkt.

Kommentarer