60 løbere til Valløby Motion’s klubmesterskab

Vallø By: Første afdeling af klubmesterskabet i Valløby Motion blev afviklet i Vallø By i lørdags

Lørdag den 16. juni var der over 60 medlemmer til start i første afdeling af klubmesterskabet i Valløby Motion.

Løberne skulle igennem en 5 km lang noget kuperede rute i selve Valløby og nærmeste omegn.

Hurtigst af alle var Thomas Hemming Larsen, der løb de 5 km i tiden 17,44 minutter. Bettina Boserup var med flotte 20,15 minutter hurtigste kvinde mens 8-årige Jacob Erlingsen var hurtigste barn i tiden 29,09 minutter.

Man kan se flere resultater på klubbens hjemmeside.

De gående skulle gå en ligeledes kuperet rute på 3.420 meter. Her var Maria Møller Jensen hurtigst hos damerne med tiden 25,46 min. Jan Meusling var hurtigste herre med 25,42 min.

Løbetræningen hos Valløby Motion fortsætter hele sommeren. Har man lyst til at løbe med kan man møde op om lørdagen klokkken 14.00 i Præstegården i Valløby.

Valløby Motion afholder motionsdag lørdag den 15. september med 2 km børneløb, 5,5 km løb/gang og 10,1 km løb. Tilmeldingen er åben. Se mere på klubbens hjemmeside.

Kommentarer