60SECONDS – en kortfilmfestival på gaden

Eksempel af projektion fra tidligere år.

60SECONDS Festivalen er en åben konkurrence med et nyt tema hvert år. Eventet har en international profil og modtager film fra hele verden.

Der bliver valgt en ny jury hvert år, som består af professionelle kunstnere og filmfolk. Juryen gennemgår alle film entrances og udpeger de 10 bedste film, som bliver screenet dagligt på 10-12 udvalgte mure og gavle i byen og som bliver festivalens urbane scene.

Der uddeles efterfølgende to priser: Jury pris à 15.000 dkk og Publikums pris à 8.000 dkk. Jury vælger således vinderen af jury-prisen og publikum stemmer online om publikumsprisen.

60Seconds afholdes for 14. gang i år og har været med i fortroppen af den internationale bølge af filmfestivaler og kulturbegivenheder som har byen som scene. Ved for en stund at give ordet til kunsten og benytte videoprojektioner på bygavle, omdannes anonyme offentlige steder til skueplads.

Festivalen profilerer også København som en by, hvor kunst med kant er tilgængelig for alle. I den forstand, at man møder en kunstoplevelse, dér hvor man ikke forventer det.

Om tema og Jury

Festivalen, har gennem tiden belyst mange forskellige temaer, som kunstnerne/deltagerne har fortolket og leveret. Det har tidligere været temaer som bl.a. : angst, menneskerettigheder, opfattelse af begrebet hjem og menneskets forhold til naturen.

I år hedder temaet AFTER IS NOW og har tiden som omdrejningspunkt.

Festivalen vil sætte opmærksomhed på, hvordan vi oplever tid ud fra vores egen opfattelse – den subjektive virkelighed.

Tid spiller en afgørende rolle for os som mennesker, men vores opfattelse af den hænger ikke altid sammen med den virkelighed, vi rent faktisk befinder os i . Den fremtid, vi troede lå mange år ude i fremtiden er pludselig ved døren og vi står måske allerede i den.

Årets jury skal sammensætte og udvælge det 10 film som bedst repræsenterer og fortolker tema for det givne år. Fryd Frydendahl er den eneste jury bekræftet pt. vi arbejder på at samle et relevant hold og er i kontakt med flere mulige kandidater, da vi stadigt er tidligt i processen.

Filmene

Sidste år (2020) modtog festivalen 141 film fra 38 forskellige lande. Det 10 jury udvalgte film kom fra DK, Finland, Slovenien, Schweiz, Iran, Brasilien, Indien og Sverige.

Vanja Mervič fra Slovenien som vandt juryprisen med filmen “State of Liberty” og Ditte Johanne fra Danmark vandt publikumsprisen med “Untitled”.

Filmene er senest blevet vist på Copenhagen Contemporary, Den Frie Udstillingsbygning, Union, Frederiksberg Centret, Nathanaels Kirke, (Holmbladsgade, KBH), Frederiksberg Bibliotek, Trangravsbroen på Christianshavn, og på forpladsen ved KØS – museum for kunst i det offentlige rum, i Køge, samt Kulturværftets facade i Helsingør.

I år kan vi afsløre nye visningssteder bland andet på:

DIAS – Digital Interactive Art Space på Vallensbæk, KU.BE på Frederiksberg

Fakta om FESTIVALEN 2021:

60seconds varer 7 dage og afholdes i år 7-14. november.

Til at deltage i konkurrence skal filmene være:

  • 60 sekunder / et minuts
  • Uden lyd
  • En original film
  • Om årets thema: AFTER is NOW
  • Uden kredits
  • Mp4 – 4:3 aspect ratio / eller (1280 x 960) Old school TV

07. November:

Festivalen starter med en officielt åbning :

  • Visning af et udvalg af film fra entrance omk. 30 film (ud af 130-200 forventede entrances)
  • Jury præsenterer de 10 film som vil blive vist i løbet af festivalens uge.
  • Lille reception med drinks og musik

7-14. november:

De udvalgte film projekteres dagligt på de udvalgte 10-12 locations i København, Køge, Helsingør, Frederiksberg – fra kl. 15:30 – til 24:00.

14. November:

Præmieuddeling og markering af festivalens afslutning

  • Jury afslører vinderen af Juryprisen samt vinder af Publikumsprisen bliver udkåret.
  • Vinderen af juryprisen inviteres til at deltage til eventet.
  • Præmierne står på 15.000 for juryprisen og 8.000 for publikumsprisen.
  • Lille reception med drinks og musik

Alle events samt visning af film er offentlige og gratis, de annonceres i pressen og på hjemmesiden.

Festivalen gennemfores med støttet fra blandandet:

Statens Kunstfond, Københavns Kommune Kultur- og Fritidsudvalget, Beckett-Fonden og Det Danske Filminstitut

Kommentarer