Åben Fårestald og Påskemarked på søndag

Vallø By: Tessebølle Får og Pil inviterer til Åben Fårestald og Forårsmarked på søndag

Søndag den 28. april afholder Tessebølle Får og Pil Åben Fårestald og Forårsmarked

Græsset gror og fårene er i fuld gang med at læmme. Hos Tessebølle Får og Pil kan man se de små, sorte nye lam som har travlt med at lege, drikke mælk hos deres mor og sove. Det er ren underholdning.

Til Forårsmarkedet kan man blandt andet møde pilefletter Kirsten Jørgensen fra Vråby og trædrejer Svend Møller Nielsen fra www.taitabaskets.dk. Anne-Marie Bjerg fra Skovriddergården ved Rønnede kommer med sin honning og fortæller gerne om bierne og blomsterne. Desuden kan der handles økologisk te og tilbehør hos Rikke fra www.teadrops.dk fra Tureby. De arbejder begge med deres håndværk, og man kan købe deres fine produkter. Birthe Liisberg kommer med sin meget smukke keramik/porcelæn, der vil blive salg af fine afrikanske håndflettede kurve og tasker i sisal, som er blevet fremstillet i Kenya ved hjælp af Fairtrade projektet Taita Baskets.

Der vil naturligvis være åbent i gårdbutikken, hvor man blandt andet kan købe lækre lammeskind, håndstrikkede modeller, huer, tørklæder, pulsvarmere, filthjemmesko, uldne sokker bl.a. alpacasokker, strikkegarn af forskellige uldtyper og blandinger med bomuld, silke, økologisk bomuld, opskrifter og strikkepinde, økologisk håndlavet sæbe og andre hudplejemidler fra Sæbeværkstedet, Aloe Vera produkter fra Forever og meget mere.

Der vil være mulighed for en lille forfriskning.

Alle er velkomne, børn og voksne.

Der er Åben Fårestald og Forårsmarked hos Tessebølle Får og Pil på Gunderupvej 6, Tessebølle, Herfølge, søndag den 28. april klokken 10-16.

Kommentarer