Store Tårnby

Biavlerforeningen inviterer til familiedag i Stolpehuse

Store Tårnby: Østsjællands Biavlerforening inviterer alle der har lyst til familiedag i Stolpehuse ved Store Tårnby.

Lørdag den 18. juni fra klokken 10 til 16 inviterer Østsjællands Biavlerforening til familiedag i Stolpehuse ved Store Tårnby.

Der vil være aktiviteter for børn, de kan blandt andet bage pandekager og meget mere.

Foreningen sælger nyslynget honning, friske jordbær, kaffe, kage og små lune retter.

Alle er velkomne.

Om biavlerforeningen

Østsjællands Biavlerforening holder til i eget hus i Stolpehuse, Stolpehuse 3, 4652 Hårlev.

Foreningens skolebigård i Stolpehuse råder over et ret stort areal, hovedsageligt bevokset med nåletræer og små egetræer. Grunden rummer flere små bigårde jævnt fordelt i området.

Her får nye biavlere deres første viden om bier og biavl – direkte i skolebigården, hvor de får praktikundervisning under kyndig ledelse af instruktører, for teoriaftener eksisterer ikke i Østsjællands Biavlerforening.

De nye får lov til at gøre sig egne iagttagelser og det bibringer eleverne en forståelse af biernes verden.

Foreningens hus er indrettet med to store mødelokaler, hvor medlemmer mødes, et lille køkken samt toiletforhold.

Derudover har foreningen indrettet et slyngerum med en 4 solds motorslynge, skrællekar mm, samt et vaske/smelte rum med vokssmelter, gruekedel og skyllekar til vask af tavler.

Begge rum står efter aftale til fri afbenyttelse for medlemmer.

Kommentarer