Kultur

Billetsalget er startet til Stevns Friluftsscenes sommerforestilling 2022

Lørdag den 25. juni 2022 kl. 15:00 har Stevns Friluftsscene premiere på den elskede musical “Frk. Nitouche”. Billetsalget er i gang, så skynd dig allerede nu at købe billetter.

Efter hele 3 års Corona-ventetid kan Friluftsscenen endelig præsentere “Frk. Ntiouche”, og de garanterer, at forestillingen er ventetiden værd. Så glæd dig allerede nu til et genhør, eller nyhør! med dejlige sange som “Grenadervisen”, “Babette & Benoit”, “Visen om den store tromme”, ”Sankte Nitouche” m.fl.

Som noget nyt præsenterer Stevns Friluftsscene i år en lækker grillmenu fra Kok med Kul på, der kommer og stiller op med grill og laver den lækre, velsmagende grillmad på stedet. Det kan kun blive fantastisk, og arrangørerne glæder sig til, at duften af grill spreder sommerstemning og hygge, så musicaloplevelsen i det fri bliver endnu bedre.

Grillmenuen består af to slags kød, to slags salat og to slags kartofler med dertilhørende brød og smør. Den serveres 2 timer før forestillingens start og kan nydes i spiseteltet, i det fri ved borde eller på et tæppe eller måske på tilskuerpladserne. Drikkevarer, kolde som varme, kan købes til rimelige priser, ligesom vi har et bredt udvalg af sødt og lækkert, f.eks. popcorn, slik, kager, snacks mm.

Billetter inkl. grillmenu fra Kok med Kul på koster kun 285 kr., mens billetter, der kun gælder til forestillingen, koster 125 kr. Billetter til børn < 14 år koster kun 175 kr. / 60 kr.

Grillmenuen kan bestilles og betales helt frem til 5 dage før pågældende spilledag.

Frk. Nitouche har premiere lørdag den 25. juni 2022 kl. 15:00 og spiller herefter:

Mandag d. 27. juni kl. 19:00

Tirsdag d. 28. juni kl. 19:00

Torsdag d. 30. juni kl. 19:00

Lørdag d. 2. juli kl. 15:00 og

Søndag d. 3. juli kl. 15:00

Frk. Nitouche opføres i Amfiteateret på Gymnastikefterskolen Stevns, Boestoftevej 54A, 4660 Store Heddinge.

Parkering foregår på Den gamle Boestofteskole, Boestoftevej 55, 4673 Rødvig Stevns (på den anden side af vejen).

Kommentarer