Hellested

Brand i hus på Barupvejen natten til torsdag

Hellested: Politiet mener at en voldsom brand i et hus på Barupvejen, mellem Arnøje og Barup, muligvis er påsat.

Natten til torsdag den 13. oktober klokken 04.44 lød alarmen på Østsjællands Beredskabs brandstation i Hårlev. Meldingen lød på bygningsbrand på Barupvejen i Nyby, mellem Arnøje og Barup. Det viste sig at stuehuset var overtændt, da politi og redningsmandskab nåede frem.

Ingen kom til skade ved branden i huset, der er ubeboet. Politiet havde fat i husets ejer der fortalte, at huset står tomt, fordi det er ved at blive renoveret. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

– Derfor mener man, at branden kan være påsat, siger Arne Aabech, vagtchef Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Politiets første undersøgelser på stedet tyder på, at der kan være tale om en påsat brand. Politiets teknikere skal i løbet af torsdagen undersøge stedet nærmere.

 

Kommentarer