112

Brandundersøgelse

Kl. 22.39 rykkede brandvæsnet og politiet ud til et plejehjem efter en alarmmelding om ildebrand på stedet.

Det viste sig, at der ikke umiddelbart var synlige flammer, men der sås en røgudvikling fra taget på plejehjemmet.

Kort efter kl. 23.00 valgte brandvæsnet og politiet at foretage en flytning af 18 ud af plejehjemmets 34 beboere til en anden afdeling, således at beboerne kunne være i sikkerhed, såfremt røgudviklingen udviklede sig til en egentlig brand.

Brandvæsnet foretog i mellemtiden undersøgelse af årsagen til røgudviklingen, der efter al sandsynlighed kom fra ventilationssystemet i området ved plejehjemmets køkken. Der havde ikke været egentlig brand, så efter ca. 30 minutter kunne de forflyttede beboere vende retur til deres boliger på plejehjemmet. Ingen beboere eller personale på plejehjemmet var blevet påvirket af røgudviklingen, hvis årsag politiet nu skal undersøge nærmere for at få klarlagt årsagen hertil.

Kommentarer