Store Heddinge

Danmarks pensionister

Kan et rigt velfærdssamfund leve med fattige pensionister? Nej tak.

John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Pensionisterne i Danmark har skabt velfærdssamfundet, og er derfor ikke tjent med at skulle leve i
fattigdom.

56 pct. af landets pensionister, svarende til 615.000 personer, har en lav eller meget lav indkomst.
Indkomsten for disse pensionister er maksimalt 205.000 kr. årligt før skat og mindst 156.000 kr. årligt før skat. Her er ældrecheck og øvrige tillæg indregnet.
Ovenstående tal viser at folkepensionisterne ikke har haft del i opsvinget.

Folkepensionen blev indført i 1957 som en rettighed til alle borgere over 67 år, uanset formue, tidligere erhvervsaktivitet og indkomst. Pensionisterne i dag har derfor en berettiget forventning om en rimelig ydelse som folkepensionist.
Mange af de ældste pensionister i dag bliver dog ramt af samspilsproblemer pga. private pensionsopsparinger, som udhuler den private økonomi, hvor de mister ældrecheck og tillæg. De seneste mange år er pensionerne ikke reguleret i niveau som lønudviklingen, fordi de bidrager til satspuljen, som giver midler til tiltag for de svageste grupper i samfundet.

Der kan være mange overvejelser om pensionisternes økonomi, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt med 15.000 kr. før skat om måneden? Nej tak.

 

Kommentarer