Rødvig

De Ni Læsninger i Havnelev

havnelev_kirke

Rødvig: Lille Heddinge,Højerup og Havnelev sogne inviterer alle der har lyst til en stemningsfuld og på samme tid festlig gudstjeneste.

Søndag den 20. december klokken 10:30 afholdes De Ni Læsninger i Havnelev Kirke.

I forbindelse med gudstjenesten læser konfirmander, medlemmer af menighedsrådene, personale, og medlemmer af menighederne på skift de 9. læsninger.

Kirkebilen kører.

De Ni Læsninger afholdes søndag den 20. december klokken 10:30 i Havnelev Kirke.

De Ni Læsninger er en musikgudstjeneste, hvor der gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie.

Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge.

Siden da er De Ni Læsninger blevet holdt hvert år i denne kirke den 24. december klokken 15. Siden 1928 er gudstjenesten blevet transmitteret af BBC direkte den 24. december, og det anslås, at mere end 4 millioner mennesker verden over lytter med

I Danmark er det blevet en tradition at holde de ni læsninger i ugerne op til jul.

Kilde: Bibelselskabet.dk

 

Kommentarer