Store Heddinge

Debat: Borgmester! Tag Jahatten på.

Skal Stevns kommune

Skrevet af Sejer Folke, medlem af kommunalbestyrelsen for Enhedslisten

1. – bakke op om afskaffelsen af den fossile energi, og hjælpe med til at Danmark når målet om 70% nedbringelse af drivhusgasser?

eller

2. – være dem der hænger i bremsen, trækker den forkerte vej, og lægger hindringer vejen for opfyldelsen af den målsætning, der vil kunne bringe Danmark i front i international sammenhæng, og vise at vi er et land der faktisk bekymrer sig om klodens fremtid.

Den udmelding der kom fra Borgmesteren, efter at HOFOR var nede for at orientere om planerne for en vindmøllepark der er ved at blive planlagt halvvejs mod Sverige, tyder nærmest på det sidste.

Da der sidste gang blev debatteret vindmøller på Stevns, var udmeldingen fra borgmesterens eget parti, at vindmøller skulle lægges ude på havet. Nu er der så planer om at lægge en vindmøllepark, ca. midtvejs mellem Danmark og Sverige, og så er udmeldingen ’det ønsker vi ikke’.

Kære borgmester
Vindmøllerne skal ligge 17 km fra Højerup Kirke, og 14 km fra Stevns Fyr, hvilket er væsentligt længere end afstanden til den svenske kyst.
Hvordan skulle vindmøller, som står halvvejs mod Sverige, kunne genere Stevns Klint?

Lad os derfor for denne gang lægge uenighederne tilside i kommunalbestyrelsen og byde den fossilfrie energi velkommen.

Med venlig hilsen

Sejer Folke
medlem af kommunalbestyrelsen for Enhedslisten

Kommentarer