Rødvig

Debat: Damen i Boesdal

Debat: I sidste uges Stevnsbladet læste jeg med forundring et indlæg “Boesdal skal være for alle”, skrevet af en kvinde i Rødvig, som nedladende omtaler og belærer en person, hun kalder ’damen’.

Indsendt af Bodil Weyde, Boesdalsvej 16, 4673 Rødvig Stevns.

Det gik op for mig, at det var mig, hun talte om, og så blev det morsomt. Hun kender mig ikke. Ved ingenting om mig.

Mine venner og familie ville tabe næse og mund over den fremstilling.

Jeg er født ind i en famille med teaterfolk og professionelle musikere igennem flere generationer,

helt tilbage til olde-tip- og tip-tip. I min levetid også indenfor Jazz og Rock, og som har optrådt både rundt omkring i Danmark og ude i den store verden.

En nevø er trommeslager, han og hans band modtog for et par år siden en fornem pris for fornyelse af den nye, moderne musik, de har spillet på Tysklands største festivals.

Min fætter spiller bas, hans band gør det i jazz og hertil beslægtet musik, høreskader har sat stopper for Rock.

Og selv har jeg da også optrådt sammen med jazzorkester, i Huset i Magstræde i Kbh., og på Roskildefestival. Det er længe siden, jeg var ung, det er jeg forlængst ikke mere. Men jeg ved, hvad jeg taler om.

Kommentarer