Hårlev

Debatmøde med alle de lokale partier på Stevns i Hårlev

”Hvad er de frivilliges rolle i fremtidens velfærdssamfund? Og hvor er vores velfærdssamfund på vej hen?”

Onsdag den 1. november fra klokken 19 til 21 er der debatmøde om de frivilliges rolle i velfærdssamfundet – i fremtiden og på Stevns i Stevns Frivillighedscenter.

Efter et oplæg ved Hugo Tietze, der er centerleder af Frivillighedscenter og Selvhjælp Greve, om de frivilliges rolle i fremtidens velfærdssamfund samt perspektiver fra den frivillige verden, er der paneldebat med repræsentanter fra alle de lokale partier på Stevns. Hvert parti har forberedt 2 spørgsmål, som de er optaget af og kort præsenterer i plenum.

Her efter der debat ved bordene med kaffe og kage – og man må gerne skifte bord undervejs.

  • Hvad er det særlige, som frivilligheden bidrager med?
  • Hvad kan og skal frivilligheden ikke løse?
  • Hvilke nye muligheder kan vi få, hvis vi inddrager frivilligheden mere?
  • Hvor ser vi de største dilemmaer og udfordringer?

Alle er velkomne.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Der vil blive budt på kaffe og kage.

Program:

  • Klokken 19.00 Velkomst ved Johnny Andersen, formand for Stevns Frivillighedscenter
  • Klokken 19.10 Oplæg til debat v/Hugo Tietze, centerleder af Frivillighedscenter og Selvhjælp Greve.
  • Klokken 19.30 Panel-oplæg med repræsentanter fra vores lokale partier v/debatstyrer Hugo Tietze.
  • Klokken 20.00 Debat ved bordene
  • Klokken 20.30 Opsamling på dagens pointer: Hvad tager partierne med sig?
  • Klokken 20.55 Tak for i dag

Kommentarer