Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foråret synges ind i Cafe Stevnen

Afholdes 1. marts 2018Kl.15:00 - 16:00

Den kendte dirigent Frans Rasmussen kommer i Café Stevnen hele foråret og hjælper med at synge foråret ind.

Hver anden torsdag i foråret startende med torsdag den 1. marts fra klokken 15 til 16 kan alle være med til at synge sammen. Alle der har lyst til at synge er velkomne. Og for et beskedent beløb er der også kaffe og kage efterfølgende.

Frans Rasmussen er konservatorieuddannet som pianist og dirigent. Han har dirigeret mange symfoniorkestre i Danmark og i udlandet. Han er også hørelærepædagog og været syngemester på Det Kongelige Teater. Efter sigende er han også en fremragende kok, men det praktiseres mest hjemme i Holtug.

I Café Stevnen er det dog ikke mad, men sang det handler om. Mange vil sikkert huske de spændende TV-udsendelser, hvor han fik mange mennesker fra Urbanplanen og Vollsmose til at synge i kor og fremføre værker med stor succes. Frans Rasmussen bevæger sig gennem mange musikalske genrer.

Glæden over at synge er efter hans mening noget der giver mening og glæde i tilværelsen. Derfor indbyder han os til at være med til at synge foråret ind.

Arrangør: Cafe Stevnens Venneforening

Tid

Dato:
1. marts 2018
Tidspunkt:
15:00 - 16:00

Sted

Café Stevnen
Algade 33C
Store Heddinge,
+ Google Maps

Alle arrangementer