
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Ballet: Svanesøen
Afholdes 8. marts 2018Kl.20:00 - 22:00
Begivenhed Navigation

Den Russiske Nationalballet Moskva
En eventyrlig handling. Smukke kostumer, musik og medrivende dans leveret af mange af de bedste balletdansere i Rusland.
Med musikken til ‘Svanesøen’ viste Pjotr. I. Tjajkovskij ikke kun sin russiske sjæl. Han begejstrede samtidig et stort publikum udenfor balletentusiasterne.
De fire små svaners dans er verdensberømt. Russisk ballet, og fremfor alt ‘Svanesøen’ lader følelserne komme til udtryk uden at spilde et enkelt ord.
I iscenesættelsen bliver musik og dans i fællesskab til ét spog, som alle umiddelbart forstår.
“Hvis jeg i tale kunne udtrykke dét, jeg føler, behøvede jeg ikke at danse”, har Margot Fonteyn, Prima Ballerina Assoluta, i få ord udtrykt det.
RUSSISKE STJERNESOLISTER
Balletten med Den Russiske Nationalballet Moskva, som også kaldes kronen af de russiske kompagnier, har endda til denne ballet flere solister med fra Moskvas Bolsjoj Ballet, der ligeledes har stor international succes i lande som England, Kina, Sydamerika og Tyskland.
Med hele 30 dansere på scenen vil man opleve ‘Svanesøen’ som den var tænkt til de traditionelle toner fra Tjajkovskijs musik. Tjajkovskij skrev stykket tilbage i 1877, og den dag i dag, er balletten stadig lige populær. Musikken har en særlig betydning for oplevelsen denne aften.
Når Tjajkovskijs musik kombineres med balletten, kan samspillet udtrykke alt fra kærlighed til længsel og fra ensomhed til lykke. Og alle disse følelser udtrykkes helt uden ord.
EN EVENTYRLIG HISTORIE
Historien om den fortryllende svaneprinsesse, der danner rammen om aftenens forestilling, er en sand klassiker. Ægte kærlighed – det er det eneste, der kan løfte den onde trolddom, som prinsessen er underlagt. Det ser derfor lyst ud for den forbandede prinsesse, da den unge Prins Sigfried drages af hendes mystik, men der er ugler i mosen, for den ondskabsfulde troldmand gør alt, hvad han kan, for at splitte de to unge forelskede.
Oplev en sand eventyrlig og dansende fortælling med ‘Svanesøen’ i Ringsted Kongrescenter,
Torsdag den 8. marts 2018, kl. 20:00
Buffet kan tilkøbes billetten.
Buffetten åbner kl. 18:00. Pris kr. 225,- pr. person.