Højerup

Direktør for Østsjællands Museum søges

Østsjællands Museum (ØSM) søger en direktør, som kan være motoren for at videreudvikle museet og udnytte det store potentiale, der er i museets mange udstillingssteder og menneskelige ressourcer.

ØSM er et statsanerkendt museum og en selvejende institution. ØSM varetager alle forpligtelser inden for sine fagområder, der følger af Museumsloven og med statsanerkendelsen. Museet får støtte fra Kulturministeriet og fra Faxe og Stevns Kommune.

Direktøren er daglig leder for museet og et meget kompetent personale på 15 fuldtidsansatte. Direktøren varetager ØSMs interesser over for staten, de to kommuner og andre bidragsydere i øvrigt.

Der vil blive lagt stor vægt på, at direktøren har gode samarbejdsevner, kan skabe arbejdsglæde omkring sig og kan strukturere en ofte meget omfattende og dynamisk arbejdsdag med mange projekter, indkommende sager og bestillinger.

Direktøren skal medvirke til at sikre, at ØSM er en del af det danske og internationale museumssamarbejde inden for museets kerneområder

Hovedopgaven:

I de kommende år skal ØSM have fokus på at udnytte det kæmpe potentiale, der ligger i at Stevns Klint er udnævnt til UNESCO Verdenarv og at både Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Geomuseum Faxe, Stevns Museum, Haslev Museum og Stevns Naturcenter samlet set skal opnå langt større bekendtskabsgrad og tiltrække langt flere besøgende. ØSM har forpligtelse til at formidle Verdensarv Stevns. ØSM har potentialet til at tiltrække helt nye brugergrupper.

ØSM har brug for en direktør med lyst til at udvikle museet og åbne dets fantastiske aktiver ud imod en meget bred interessentkreds. Der er både efterspørgsel efter forskning på højt niveau, for deltagelse i bredt favnende uddannelsesaktiviteter og for formidling til alle typer museumsgæster.

Der ligger en vigtigt opgave i at forløse det forretningsmæssige potentiale, der er i ØSMs udstillingssteder, i Verdensarven, de naturskønne omgivelser samt for at udvikle helt nye aktiviteter og arrangementer, som ØSMs samlede portefølje så rigeligt åbner mulighed for.

Man kan læse mere om ØSM og jobbet som direktør på www.Kalklandet.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte bestyrelsesformand Lars Kirdan på telefon 3093 5607 eller e-mail lars.kirdan@gmail.com eller hos samlingsinspektør Berit Stage på 3028 9025 eller e-mail bst@oesm.dk

Kommentarer