112

Dræbt ved frontalt sammenstød med lastvogn

Vallø: En 51-årig mand blev mandag eftermiddag dræbt under en overhaling på Køgevej ved Vallø By

Stevns Brandvæsen og Falck fra Hårlev blev mandag den 21. januar klokken 14.48 kaldt ud til et voldsomt færdselsuheld på Køgevej ved Vallø, omkring 200 meter syd for Vallø By. En 51-årig mand overhalede en anden bil og rammer frontalt ind i en modkørende lastbil. Han blev dræbt på stedet.

– Den lille bil lå bag en lastbil og overhalede i retning mod Store Tårnby og idet den trækker ud kommer der en modkørende lastbil. Personbilen ser slem ud og vi får personen ud og kan se at der er ikke så meget at komme efter, fortæller indsatsleder Klaus Stevns Madsen

Vejen var afspærret i længere tid og det medførte trafikkaos i området.

En bilinspektør blev tilkaldt for at klarlægge årsagen til ulykken.

Der er endnu ikke kommet oplysninger om mandens identitet, men ifølge øjenvidner kørte han i en grøn Fiat Panda. Politiet er ved at underrette de pårørende.

Føreren af lastbilen er ikke kommet kom noget til.

– Vi får fjernet bilerne efter at politiet havde de billeder og målinger de skulle bruge. Bilen køres væk med dansk autohjælp og lastbilen blev læsset om på stedet med halmen over på en anden bil, så lastbilen skulle fjernes af en blokvogn fra Falck, fortæller Klaus Stevns Madsen, der afslutter med at rose brandfolkene fra begge stationer for en rigtigt flot indsats i dag.

Foto: Indsatsleder Klaus Stevns Madsen

Kommentarer