Uddannelse

Efterskolen kan give unge mere mod på madlavning

3 ud af 4 efterskoleelever er uinteresserede i madlavning. Men det kan efterskoleopholdet råde bod på, viser en ny rapport. 60 efterskoler har taget det alvorligt og uddannet køkkenpersonalet i at give eleverne gode og lærerige oplevelser i køkkenet.

Danske unge halter efter resten af befolkningen, når det kommer til evner og overskud i køkkenet. Men det billede kan ændre sig for den fjerdedel af en dansk ungdomsårgang, der vælger et år på efterskole.

På efterskolerne indgår obligatoriske køkkentjanser nemlig som en del af opholdet. Hvis eleverne får ansvar og medbestemmelse i køkkenet, kan det både give bedre madvaner og vigtige køkkenkompetencer med på vejen ind i ungdomslivet. Det konkluderer en ny rapport, Center for Ungdomsforskning (CeFU) har lavet for Madkulturen med støtte fra Nordea-fonden.

”Vi ved, at de unge er storforbrugere af færdigretter og bruger væsentlig mindre tid i køkkenet end resten af den danske befolkning. Efterskolerne er et helt oplagt sted at sætte ind. Men eleverne får ikke større interesse i madlavning ved kun at blive sat til at skrælle kartofler. De skal involveres og have en aktiv rolle som stolte medskabere af de måltider, de serverer,” siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.

Kartoffelskræller eller kokkelærling

3 ud af 4 elever i CeFU’s undersøgelse har meget lille interesse i madlavning og dårlige forudsætninger for at slå sig løs i køkkenet. Alligevel svarer 70% af eleverne, at de kan bruge det, de har lært i køkkenet på efterskolen. 36% mener, de er blevet bedre til at lave mad, mens 45% angiver, at de spiser flere grøntsager efter efterskoleopholdet.

Udbyttet af køkkentjansen afhænger dog i høj grad af, om køkkenpersonalet ser elevernes deltagelse som praktisk hjælp eller som et led i en læring, hvor eleverne er med til at skabe måltidet.

”Et efterskolekøkken, som skal flytte eleverne, kræver et køkkenpersonale, som ser sig selv også som et pædagogisk personale, og at køkkenet er en åben integreret del af elevernes liv på efterskolen”, siger professor Noemi Katznelson fra CeFU på baggrund af rapporten.

170 køkkenmedarbejdere uddannet som kulinariske vejledere

Køkkenpersonalets rolle er også i fokus hos Madkulturen og Efterskoleforeningen, der med støtte fra Nordea-fonden har gennemført kurser for 170 ansatte i køkkenerne på 60 af landets 240 efterskoler. Projektet, Efterskolernes køkkentjans, har rustet køkkenpersonalet til en pædagogisk rolle som kulinariske vejledere for eleverne og til at bruge køkkenet som et aktivt læringsrum.

”Det er unikt for efterskolerne, at vi har eleverne i køkkenet i flere uger ad gangen – samtidig med at de gennem hele året opbygger tæt relation til personalet. Det er virkelig en mulighed for at knytte køkkenarbejdet sammen med gode oplevelser af fællesskab og af at tage ansvar sammen med andre. Med kurserne arbejder vi for at gøre den gode køkkenoplevelse til en fast del af dannelsesrejsen på en efterskole”, siger formand for Efterskoleforeningen Torben Vind Rasmussen.

Han oplever, at køkkenpersonalet har fået et stort udbytte af kurserne. Det smitter igen af på de mere end 8.000 elever, der har gået på efterskolerne, mens køkkenpersonalet har fået undervisning – og på kommende årgange af elever. Der tilbydes nye forløb i 2022, hvor flere efterskoler får mulighed for at deltage.

Fakta: Unges madkultur

Ifølge Madkulturens undersøgelser halter unge mellem 18 og 25 efter resten befolkningen med hensyn til madvaner og færdigheder i køkkenet:

  • 7 ud af 10 mangler overskud til at lave hjemmelavet mad mod halvdelen for resten af danskerne (Madkulturen: Unges mad- og indkøbsvaner, 2020).
  • Næsten 4 ud af 10 unge bruger under 15 minutter på at lave aftensmad (Madkulturen: Madkultur 2018).
  • Kun ca. 1 ud af 3 af de unges aftensmåltider er helt hjemmelavede mod halvdelen for hele befolkningen (Madkulturen: Madkultur 2018).
  • Flere end 1 ud af 4 unge mener selv, deres madlavningsevner er decideret utilstrækkelige. (Madkulturen: Madkultur 2019).

Fakta: Ny rapport om madkultur på efterskolen

Den nye rapport er skrevet af forskerne Noemi Katznelson, Maria Bruselius-Jensen & Rikke Kjærsgaard Amtoft fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Aalborg Universitet i København. Den er lavet for Madkulturen med støtte fra Nordea-fonden.

Rapporten bygger på 40 interviews og 268 spørgeskemabesvarelser fra unge på tre efterskoler, der har deltaget i Efterskolernes køkkentjans.

Fakta: Deltagere i Efterskolernes køkkentjans

Sjælland

Halstedhus Efterskole
Kastanievej Efterskole
Brøderup Efterskole
Gribskov Efterskole
Karise Efterskole
Lundby Efterskole
Flakkebjerg Efterskole
Haslev Idrætsefterskole
Svenstrup Efterskole

Fyn

Billeshave Efterskole
Eisbjerghus Internationale Efterskole
Vesterdal Efterskole
Viby Efterskole
Nislevgård Efterskole
Tommerup Efterskole
Vejstrup Efterskole
Haarby Efterskole
Broby Sportsefterskole
Ryslinge Efterskole

Midt- og Østjylland

Frydensberg Efterskole
Skals Efterskole
Nørbæk Efterskole
Efterskolen Helle
Levring Efterskole
Frijsenborg Efterskole
Lystruphave Efterskole
Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole
Efterskolen for Scenekunst
Eriksminde Efterskole

Syd- og Sønderjylland

Hoptrup Efterskole
Efterskolen Epos
Rødding Fri Fag- og Efterskole
Skanderup Efterskole
Sydvestjyllands Efterskole
Sundeved Efterskole
Rejsby Europæiske Efterskole
Sportsefterskolen SINE
Ølgod Efterskole
Aabæk Efterskole

Nordjylland

Dronninglund Efterskole
Farsø Efterskole
Himmerlandscentrets Idrætsefterskole
Hobro Efterskole
Hørby Efterskole
Ingstrup Efterskole
Tolne Efterskole

Sydøstjylland

BGI Akademiet
Bråskovgård Efterskole
Koldingegnens Idrætsefterskole
Kragelund Efterskole
Vrigsted Efterskole

Midt- og Vestjylland

Bøvling Idrætsefterskole
Den Danske Design og Håndværksefterskole
Frøstruphave Efterskole
Hestlund Efterskole
Idrætsefterskolen Lægården
Nøvlingskov Efterskole
Vedersø Idrætsefterskole

Kommentarer