Vallø

Fællessangaften i Visekælderen i Karise mandag

Visekælderen byder velkommen til en hyggelig aften med fællessang ledet af organist Niels Andersson.

Mandag den 4. december klokken 19.30 indbyder Visekælderen og Niels Andersson, der er organist i Store Tårnby og Valløby kirkes organist til fællessang i Kulturhuset Leopold, Bredgade 22, Karise. Foreningen Visekælderen har takket være en donation fra Kongsted Sparekasse fået 80 helt nye sangbøger og de skal selvfølgelig indvies.

Med denne sangbog i hånden og Niels ved tangenterne vil deltagerne i den første del af aftenen skulle prøve kræfter med en del nyere sange, ældre sange samt ikke mindst julesange. Efter kaffen trækkes Niels deltagernes sangønsker, og der synges det der kan nås.

– Takket være en stor donation fra Kongsted Sparekasse har det været muligt at indkøbe 80 sangbøger, hvilket vi er super lykkelige for-tak, oplyser Henning Christensen fra bestyrelsen. Og han fortsætter:

– Du får selvsagt rig lejlighed til få rørt stemmebåndene denne aften. Glæd dig – det bliver endnu sjovere hvis også du kommer.

Der er mulighed for at spise i kælderen mellem klokken 18 og 19. Ring eventuelt til Kulturhuset Leopold for bestilling.

Man kan nu på forhånd betale via MobilePay hos Visekælderen. Man kan læse mere og se efterårets program på visekaelderen.dk

Kommentarer