112

Færdselsuheld

Kl. 12.31 var tre biler impliceret i et sammenstød på Stevnsvej, så en ambulance var blevet sendt til uheldsstedet. 

Det viste sig, at tre personbiler var stødt sammen, da der uventet var opstået kødannelse i trafikken. En 73-årig kvinde fra Rødvig Stevns opdagede de forankørendes nedsatte hastighed for sent, så hun påkørte bilen foran. Ved dette sammenstød blev bilen skubbet fremad, så bagenden af en tredje personbil blev ramt. To personer fra de implicerede køretøjer blev bragt til skadestuen til kontrol, men de var sluppet uden behandlingskrævende skader. Politiet registrerede blot omstændighederne og parterne i uheldet.

Kommentarer