Store Tårnby

Foredrag med Marianne Florman i St.Tårnby Forsamlingshus

På torsdag den 7. september kl. 19.00 holder Marianne Florman foredrag i St.Tårnby Forsamlingshus

I foredraget beskæftiger Marianne Florman sig med det at være menneske i dag, hvad det medfører af udfordringer, hvordan vi får udlevet de ting, som gør os glade.

Hvilke forhindringer sætter vi op for os selv, og hvordan får vi brudt disse? Det er nogle af de emner og spørgsmål Marianne kommer ind på i sit foredrag.

– Vi lever i en tid, hvor mulighederne er mange, og det er på mange måder godt. Men det er også en udfordring for os mennesker hele tiden, at skulle forholde sig til tusinde ting og hele tiden skulle vælge til og fra. Derfor bliver mange mennesker enten passive eller frustrerede, når de forsøger at finde ud af, hvad de selv har lyst til. Livet er ikke let, det kræver noget af os. Derfor er det vigtigt, at vi mærker os selv, og tager os selv alvorligt, siger Marianne Florman forud for arrangementet.

Kommentarer