Fotokursus med Stevns Fotoklub på Mødestedet

Se billedserie Fotos: fotograf Michael Altschul

Er du træt af kedelige billeder? Bliv en bedre fotograf – skab stærke billeder med gode historier!

Vil du gerne kunne lave billeder du gider kigge på mere end én gang, og som du gerne vil vise frem? Og billeder som andre også gider kigge på? Kunne du tænke dig at lære principperne for god komposition? Og lære at tage dynamiske billeder med en god fortællende historie? Og det på bare to timer?

Fredag den 23. marts fra klokken 19 til 21 i Mødestedet/Salen (ved Hårlev Bibliotek), vil den kendte fotograf Michael Altschul fra ”Visuelmedie” lære de fremmødte nogle tricks og gode fif, så de bedre kan skabe billeder, der udtrykker en historie og sætter vores følelser i sving. Billeder som vi kan grine af, smile af, forarges over, undres over, varmes ved.

– Du bliver selvfølgelig ikke fotograf på to timer, men efter en veloplagt humoristisk power-talk med masser af billedeksempler og verbale spark, vil du være klædt bedre på til at turde, næste gang du står med kameraet i hånden, lyder det i invitationen fra Stevns Bibliotekerne.

Tag gerne dit kamera med – eller mobilen, hvis det er dén, du tager billeder med. Der laves en lille øvelse, og du får også mulighed for personlig hjælp/sparring efter foredraget.

Billetter koster 25 kroner og de kan købes på alle tre biblioteker fra tirsdag den 27. februar.

Kommentarer