Hellested

GasBox spiller i Hellestedhallen 26. november

Hellested: Kopibandet GasBox, der er kendt fra ’Danmark har talent’ på TV 2, spiller koncert i Hellested Hallen.

Lørdag den 26. november klokken 21.30 afholder Hellested Idrætsforening koncert med kopibandet GasBox i Hellestedhallen.

GasBox http://www.gasbox.dk/ der er kendt fra ’Danmark har talent’ på TV 2 spiller og synger, med stor respekt, sangene som har gjort Gasolin til Danmarks største rockband gennem tiderne og ikke mindst Kim Larsen til en af de største danske kunstnere nogensinde. De har en af Danmarks bedste Kim Larsen sangere i front og giver de publikum en koncertoplevelse fyldt med nostalgi, intensitet og personlig indlevelse, der er så tæt på den ægte vare som man kan komme.

Koncerten slutter klokken 23:30, derefter er der musik til klokken 2:00.

Der er mulighed for at få købe at drikke i en af de tre boder fra klokken 20:00

Prisen for billetten er 195 kroner pr. person. Børn er velkommen , men prisen ændres sig ikke
Billetter kan købes i Dejli´Brugsen i Hellested eller gennem Fie Mathiesen på telefon 2929 4359.

Der er begrænset antal billetter, så det anbefales at købe billet snarest muligt.

Kommentarer