Hårlev

Gennemsnitalderen er høj i Stevns Kommune

Raadhuset_StoreHeddinge

Stevns Kommune: Indbyggernes gennemsnitsalder i Stevns Kommune ligger over tre år højere end landsgennemsnittet på 40,7 år

Danskerne er i gennemsnit 40, 7 år gamle. Men i Stevns Kommune er gennemsnitalderen over tre år højere. Kommunens borgere er i gennemsnit 43,9 år. Det viser en opgørelse som Ugebrevet A4 har lavet på basis af tal fra Danmarks Statistik.

Ringsted Kommune er med gennemsnitsalderen 40,2 år den kommune i vores område, der ligger tættest på landsgennemsnittet på 40,7 år. Sammen med Køge er de eneste kommuner hvor gennemsnitalderen ligger under landsgennemsnittet.

Læs også: Over hver femte er over 65 år

Undersøgelsen viser at de unge foretrækker at bo i de store byer mens de ældre vælger at bo tættere på naturen.

I Københavns Kommune er gennemsnitsalderen bare 36 år, i Aarhus Kommune er den 37,5 år, mens den på Læsø ligger på hele 51,7 år.

Gennemsnitsalderen i vores område:

  • Ringsted Kommune: 40,2 år
  • Køge Kommune: 40,6 år.
  • Næstved Kommune: 41,7 år.
  • Faxe Kommune: 42,5 år
  • Stevns Kommune: 43,9 år.
  • Vordingborg Kommune: 44,8 år.
  • Guldborgsund Kommune: 45,1 år.
  • Lolland Kommune: 46,5 år.

Kilde: Ugebrevet A4

Kommentarer