Hårlev

God lokal fordeling af job og boliger til flygtninge

vej_stevns_kommune

Stevns Kommune: Ny analyse viser at Stevns Kommune både har relativt mange ledige boliger og en høj beskæftigelse.

Hvis en flygtning kommer til Faxe eller Stevns, er der gode muligheder for at finde både job og bolig.

Det viser en ny analyse fra brancheorganisationen Dansk Byggeri. Analysen sammenholder antallet af ledige boliger med beskæftigelsesfrekvens i alle landets kommuner. Den viser at de områder hvor der er mange ledige boliger, ikke nødvendigvis de samme områder, hvor der er jobs til flygtninge.

I Region Sjælland er der flest ledige boliger i Lolland, Guldborgsund, Odsherred og Vordingborg kommuner, men det er samtidigt også områder med en lav beskæftigelsesfrekvens.

Analysen viser også at store dele af det østlige Sjælland skiller sig positivt ud, heriblandt både Faxe og Stevns kommuner. Her er der både relativt mange ledige boliger og høj beskæftigelsesfrekvens.

– Det handler ikke om at smide problemet i en bestemt kommune, men om at opnå den bedste integration af flygtninge, og her er der bare nogle kommuner, som på grund af det lokale erhvervsliv og den lokale bolig- og borgersammensætning har bedre muligheder for at løse de udfordringer, vi står overfor, end andre. Det handler kort sagt om at finde det rigtige match, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Fakta:

Beskæftigelsesfrekvensen måler, hvor mange af kommunens borgere i den erhvervsdygtige alder, der har et job. Kommuner, hvor mindst 72 procent af borgerne mellem 16 og 64 år er i arbejde, karakteriseres i analysen som kommuner med en høj beskæftigelsesfrekvens.

Kommunernes ledige boliger og beskæftigelsesfrekvens

Kommune (Andelen af tomme boliger) Beskæftigelsesfrekvens

  • Faxe (6 procent) 73 procent
  • Greve (3 procent) 76 procent
  • Guldborgsund (9 procent) 66 procent
  • Holbæk (5 procent) 72 procent
  • Kalundborg (6 procent) 68 procent
  • Køge (3 procent) 73 procent
  • Lejre (3 procent) 77 procent
  • Lolland (14 procent) 61 procent
  • Næstved (5 procent) 71 procent
  • Odsherred (9 procent) 67 procent
  • Ringsted (4 procent) 73 procent
  • Roskilde (3 procent) 74 procent
  • Slagelse (6 procent) 68 procent
  • Solrød (2 procent) 78 procent
  • Sorø (5 procent) 72 procent
  • Stevns (6 procent) 74 procent
  • Vordingborg (10 procent) 67 procent

Kilde: Dansk Byggeri og Danmarks Statistik

Kommentarer