Hårlev

Hårlev Stevns Messen foregår i weekenden

Haarlevhal

Hårlev: Den første Hårlev Stevns Messe i flere år afholdes i Hårlev Hallerne i weekenden.

Lørdag den 11. og søndag den 12. april inviterer Hårlev Borger- og Erhvervsforening (HBE) i samarbejde med messearrangør Eva Petersen fra Multi-messerne.dk til Hårlev Stevns Messen 2015.

Kommunalbestyrelsesmedlem fra Venstre Bjarne Østergaard Rasmussen, kommer og åbner messe klokken 10:00 lørdag.

Hårlev Hallerne vil blive fyldt op med primært lokale erhvervsdrivende, på i alt 95 stande fordelt uden for ved hovedindgangen, i forhallen, sportshallen samt i hal 2.

Stevns Kommune deltager også på messen. På kommunens stand kan man høre om den mobile genbrugsplads, får gode råd om kompostering, bliver klogere på genanvendelse samt deltage i konkurrencen om en kompostbeholder. Man kan også få snak om sundhed og frivillighed i Stevns Kommune samt  se tegninger af det nye sundhedscenter

På messen kan de besøgende finde nyheder, information og inspiration, samt tidens trends inden for bolig, energi, familie, fritid/hobby, delikatesser, mode og livsstil, foreninger og kommunale tilbud/oplysning.

Læs også: Hårlev Stevns Messe tæt på udsolgt

Begge dage vil der løbende være små input af underholdning fra scenen i hal 1. Blandt andet gospel, sumba og danseoptræden af juniordansere der har vundet Danmarksmesterskabet.

Hårlev bymidte vil byde besøgende velkommen ved at flage med Dannebrog.

Man kan blandt andet se en udstillerliste på www.multi-messerne.dk – under Hårlev Stevns Messen 2015.

Der trækkes lod, blandt messens gæster, om to gange to billetter til forpremieren på Revyperler i Rødvig. På Stevns Erhvervsråds stand kan man vinde en kurv med lækkerier fra Stevns Fødevarenetvæk.

Cafeteriaet i Hårlevhallerne vil begge messedage være åbent for såvel udstillere som besøgende på messen.

Der er gratis entré og parkering for besøgende.

Messen afholdes i weekenden den 11. og 12. april i Hårlev Hallerne på Industrivej 39 i Hårlev. Der er åbent fra klokken 10 til 16 begge dage.

Kommentarer