Hårlev

HBE afholder Sommersalget den 13. juni

haarlev_sommersalg

Hårlev: Hårlev Borger- og Erhvervsforening afholder traditionen tro et stort festligt sommersalg

Lørdag den 13. juni mellem klokken 9 og 14:30 afholder Hårlev Borger- og Erhvervsforening HBE traditionen tro et stort “Sommersalg” på parkeringspladsen ved Hårlev station.

Fra klokken 8.30 til cirka 10.00 er der gratis morgenbord ved bageriet Cap Horn på Hovedgaden 43. Klokken 9 starter sommersalget for alvor.

Traditionen tro kan man møde Falck-køretøjer på gaden. Derudover er der udstilling af de små charmerende Ape-biler samt  veteranbiler/motorcykler.

Tradition tro er der kæmpe kræmmermarked på P-pladsen ved stationen. Man kan stadig nå at tilmelde sig ved at ringe til Johnny på telefon 2259 3164 eller på e-mail cykeljohnny@live.dk

Der er selvfølgelig også børneloppemarked ved Staxen og deltagerne kan hente næringsbrev i Staxens Boghandel, Hovedgaden 56.

Man kan følge Hårlev Borger- og Erhvervsforening på Facebook

Foreningens bar er åben med salg af øl og vand samt grillede pølser, kaffe med mere.

Et medlemskab af Hårlev Borger- og Erhvervsforening koster 150 kroner per person og 800 kroner for virksomheder. Man kan indmelde sig ved at sende en e-mail til foreningens kasserer, Lene Juhl på kasserer@hbe-haarlev.dk.

Kommentarer