Hårlev

HBE afholder valgmøde i Hårlev Hallen

Haarlevhal

Hårlev: Hårlev Borger og Erhvervsforening inviterer til åbent valgmøde, til en dialog mellem borgere og et bredt panel af politikere

Tirsdag den 29. oktober inviterer Hårlev Borger og Erhvervsforening til valgmøde i Hårlevhallen

Hvert parti er velkommen til at stille med en repræsentant. HBE ser frem til at politikerne deltager i arrangementet, så borgere kan stille spørgsmål til dem. Politikerne får denne aften mulighed for at uddybe deres mærkesager omkring Stevns kommune og ikke mindst hvilke tanker og ønsker de har for udviklingen af Hårlev og omegn.

HBE arbejder på at skabe aktivitet i byen og medvirke til, at gøre Hårlev mere tiltrækkende for butikker, erhvervsdrivende og ikke mindst til gavn for byens borgere. HBE møder mange spørgsmål fra borgerne i Hårlev og det vil være givende for borgerne, at de politiske partier på valgmødet, kommer omkring følgende emner:

• Byudvikling.

• Infrastruktur.

• Befolkningstilvækst.

• Udvikling af Hårlev Erhvervsområde.

• Ren by.

Bestyrelsen for Hårlev Borger og Erhvervsforening ser frem til en spændende aften og hører gerne fra dig senest d. 7. oktober 2013.

Kommentarer