To indbrud på Sognevej i Valløby
Valløby: I løbet af lørdagen har der været to indbrud i huse på Sognevej i Valløby
Mellem klokken 15:45 lørdag den 18. januar og klokken 00:10 natten til søndag har der været indbrud i et hus på Sognevej i Valløby. Et sydvendt kontorvindue var brækket op og der har været færden i hele huset. Huset er forladt igen via en sydvendt terrassedør. Der er blevet stjålet tre rødguldringe, heraf to vielsesringe.
Lørdag mellem klokken 7:30 og 23 har der desuden været indbrud i et andet hus på Sognevej. Et vindue er blevet brudt op. Enkelte skabe og skuffer er blevet gennemrodet. Smykkeæsker lå spredt på soveværelsesgulvet og der er intet overblik over hvad der er blevet stjålet.
Kommentarer