Store Heddinge

Infomøde om ny lokalplan for grunden syd for Aldi

aldi_store_heddinge

Store Heddinge: Syd for Aldi i Rengegade skal der opføres et Jem & Fix-byggemarked og muligvis en dagligvarebutik

Mandag den 2. juni klokken 19 inviterer Stevns Kommune til informationsmøde på rådhuset i Store Heddinge.

Scandinavian Property Development, der blandt andet har bygget Jem & Fix i Faxe, har indsendt en ansøgning om tilladelse til at opføre et Jem & Fix-byggemarked og eventuelt en dagligvarebutik umiddelbart syd for Aldi i Rengegade. Scandinavian Property Development har købt nen 7.050 kvm. store grund af DLF Trifolium.

Læs også: Jem og fix er på vej til Store Heddinge

Men området er udlagt som boligområde, så der skal først laves et kommuneplantillæg.

På informationsmødet vil projektet blive præsenteret og borgerne kan komme med ideer og forslag til, hvor store de nye bygninger må være, hvor på arealet disse skal placeres, hvad området må bruges til, eller noget helt andet.

Den ny lokalplan vil blive udarbejdet samtidig med kommuneplantillægget, og derefter blive sendt ud i høring.

Forslag kan også e-mailes til plan@stevns.dk eller sendes til Stevns Kommune, Postboks 83, 4660 Store Heddinge, senest den 16. juni 2014.

Informationsmødet foregår mandag den 2. juni klokken 19, i Rådhussalen på rådhuset i Store Heddinge.

Kommentarer