Himlingøje

Julekoncert med Køge Kor i Himlingøje Kirke

Køge Kor 2017 med dirigent Marta Kocon, der står forrest. Foto: Marianne Langvardt.

Køge Kor opfører ’Messe solennelle’ af den franske orgelkomponisten Louis Vierne ved en julekoncert i Himlingøje Kirke.

Onsdag den 6. december klokken 20 Køge Kor holder julekoncert i Himlingøje Kirke. De vil opføre ’Messe solennelle’ af kor og orgelkomponisten Louis Vierne. Messen er kendt som en af Frankrigs helt store og krævende kor- og orgel kompositioner.

Komponisten Louis Vierne, der i 37 år virkede ved domkirken Notre Dame i Paris, skrev blandt 1750 orgelværker. deriblandt ’Messe solennelle’, der normalt er udsat for to orgler. Ved koncerten i Himlingøje er der sparet på orglerne, så det lydmæssigt vil svare til et enkelt.

Køge Kor synger klassiske korværker, og det har en lang og spændende historie fra dengang den kendte forfatter, journalist og organist ved Køge Kirke, Carl Bjarnhoff i 1923 tog initiativ til at danne koret. Koret der har 30 medlemmer fastholder traditionen med klassisk kormusik og har haft fantastiske koncertoplevelser i hele Europa. Koret dirigeres af Marta Kocon med akkompagnement af Flemming Klyver.

Der er gratis adgang.

Kommentarer