Hårlev

Julekoncert med Kurt Ravn i Hårlev Kirke

Sangeren og skuespilleren Kurt Ravn optræder til årets julekoncert i Hårlev Kirka.

Tirsdag den 5. december klokken 19.30 er der Julekoncert med Kurt Ravn i Hårlev Kirke, Hårlev Kirkevej 1 i  Hårlev.

Siden Kurt Ravn blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1973 har han markeret sig som en særdeles talentfuld og alsidig skuespiller og sanger med det folkelige gennembrud som ’Røde’ i Matador. Sideløbende med de mange roller på teater, film og tv har han dyrket sin musikalske karriere med koncerter i hele landet.

For Kurt Ravn er julekoncerterne blevet en fast tradition, og i den sammenhæng har han udgivet julealbummet ’Årets Julekoncert’, som rummer såvel muntre som stille og inderlige julesange og -salmer.

Kurt Ravn har en særlig – og ganske fremragende – evne til at give tekst og musik ekstra udtryk og liv. Med sin store sangstemme og sympatiske udstråling skaber han en yderst smuk musikalsk julestemning i kirken. Kurt Ravn ledsages af Carl Ulrik Munk-Andersen på klaver/orgel, Birgitte Lindum på obo og Michael Frank Møller på trompet.

Der bydes på gløgg og æbleskiver efter koncerten

Billetterne koster 250 kroner og de sælges i Blomsterhuset og Staxenshop.

Kommentarer