Store Tårnby

Julemarked i Store Tårnby forsamlingshus

Store Tårnby: Store Tårnbys ’Glade Nissepiger’ afholder traditionen tro et julemarked hvor overskuddet går til børnenes juletræsfest.

Den første advent-weekend, den 26. og 27. november begge dage fra klokken 10 til 15 er der traditionen tro julemarked i Store Tårnby Forsamlingshus.

Omkring et dusin kræmmere vil sælge stort set alt hvad der hører til på et julemarked, deriblandt nisser i alle størrelser, små ting til pakkekalenderen, værtindegaver og sjove loppefund.

I år er sortimentet udvidet med juletræssalg på parkeringspladsen.

Julecaféen tilbyder gløgg, æbleskiver, æblekage samt varme og kolde drikke – og en masse julehygge.

Loppemarkedet er organiseret af Store Tårnbys ’Glade Nissepiger’ og deres hjælpere, en del bysbørn.

Overskuddet går ubeskåret til børnenes juletræsfest, der afholdes fjerde juledag, onsdag den 28 december i forsamlingshuset.

Kommentarer