Hårlev

Kåre fortæller om Gøngehøvdingen

kaare_johannessen_

Himlingøje: Himlingøje Menighedsråd og Bylaug inviterer til en aften om Gøngehøvdingen.

Torsdag den 7. april klokken 19.30 inviterer Himlingøje Menighedsråd og Bylaug i fællesskab til et foredrag ved Kåre Johannessen om Svend ’Gønge’ Poulsen, i Himlingøje Forsamlingshus.

Kåre Johannessen har haft en karriere som historiker, forfatter og foredragsholder. Han er nok mest kendt som TV-vært på TV Øst. Han har været museumsinspektør på Vikingeborgen Trelleborg, og herefter på Middelaldercentret i Nykøbing Falster i en længere årrække, hvor han stoppede ved årsskiftet 2014/15. Nu kalder han sig selv for privatpraktiserende historiker, og deler gerne ud af sin store rummelige viden, når der er bud efter ham.

Billetterne til foredraget koster 50 kroner. De kan købes hos Bitten på Himlingøje Bygade 22 og i Staxens Boghandel på Hovedgaden i Hårlev. Er der billetter til overs, sælges de ved indgangen.

Øl, vand og kaffe kan købes i pausen.

Svend Poulsen Gønge (1610 – 1679) var en dansk friskyttekaptajn, der i omkring 1645 fik tilnavnet Gøngehøvdingen, som leder af snaphanerne i de dansk-svenske krige i 1600-tallet. Hans tilknytning til Gønge herred er siden blevet draget i tvivl.

Kilde: Wikipedia

Kommentarer