Klippinge

Kaj Weng stopper den politiske karriere

Klippinge: 83-årige Kaj Weng Rasmussen, der er Danmarks længst siddende politiker, genopstiller ikke

– Jeg har lovet Kaj Weng at meddele, at vi er to ældre herrer, der ikke genopstiller, men overlader den kommunalpolitiske scene til nye og yngre kræfter, sagde borgmesteren Poul Arne Nielsen på Venstre Stevns generalforsamling torsdag aften. Det skriver Dagbladet.

Læs også: Kaj Weng Rasmussen udnævnt til æresmedlem

– Det er over et år siden, at jeg aftalte med Poul Arne, at jeg ikke genopstiller, og at nyheden skulle frigives i forbindelse med Venstres generalforsamling i år. Jeg bliver siddende frem til nytår, og du må gerne skrive, at jeg har været glad for den tid, som jeg har haft i politik, udtalte Kaj Weng Rasmussen til Dagbladet.

Når den til den tid 84-årige Kaj Weng Rasmussen stopper den politiske karriere med udgangen af året, har han siddet i skiftende kommunalbestyrelser uafbrudt i 51 år og otte måneder.

Kommentarer