Hellested

Kirkecykling mellem 4 kirker søndag

Karise/Hellested: Menighedsrådene for Spjellerup, Smerup, Hellested og Vemmetofte sogne inviterer på kirkecykling.

Søndag den 29. maj 2016 afholder Menighedsrådene for Spjellerup, Smerup, Hellested og Vemmetofte sogne sogne kirkecykling.

Arrangementet starter med morgenkaffen i Sognehuset i Hellested klokken 8.30. Herfra cykles der til Hellested kirke hvor første fjerdedel af gudstjenesten begynder klokken 9.00.

Anden fjerdedel af gudstjenesten forgår i Smerup kirke og tredje fjerdedel af gudstjenesten foregår i Vemmetofte klosterkirke klokken 11.00. Kirkecyklingen slutter med fjerde og sidste del af gudstjenesten i Spjellerup kirke. Arrangementet rundes af klokken 12 med en frokost i Spjellerup konfirmandstue.

Det er en tur på sammenlagt cirka 12 km.

Har man ikke lyst til at cykle, men gerne vil deltage i arrangementet er man velkommen til at tage bilen. I givet fald vil præstens præstekjole gerne med i bilen. Man kunne eventuelt arrangere fælles kørsel.

Spørgsmål til arrangementet kan stilles til sognepræst Torben Petersen på telefon 5671 0007 eller e-mail tpe@km.dk

Kommentarer