112

Kirketrappe påkørt

Fredag kl. 18.46 fik politiet anmeldelse om, at gelænderet til trappen ved Varpelev kirke var blevet påkørt, men at ingen havde henvendt sig om uheldet. Uheldet var sket fredag mellem kl. 17.00 – 18.30, hvor gelænderet var blevet revet af trappen. En patrulje kørte til kirken for at undersøge uheldsstedet, hvor der blev fundet tegn på, at et landbrugskøretøj havde kørt tæt ved trappen. Betjentene fandt desuden et knust lygteglas, der kunne stamme fra en ældre trailer.

Politiet undersøger nu sagen, for at forsøge at finde frem til føreren og det køretøj, som har ramt trappen. Uheldet kan være sket i forbindelse med, at et landbrugskøretøj har trukket ind til siden for en modkørende, og kan have ramt gelænderet uden at føreren opdagede det.

Vidner som har set noget i forbindelse med uheldet, eller borgere som i øvrigt har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på telefon 114.

Kommentarer