Kommunen orienterer om den glemte 2-årige dreng
Strøby: Kommunens centerchef i Børn og Læring, Anton Svendsen, har offentliggjort en redegørelse omkring hændelsen.
Torsdag den 24. november blev en to-årig dreng glemt i sin barnevogn, hvor han lå og sov, i Lodbjerggård Børnehus. Episoden er er siden blevet omtalt og debatteret i både lokale, regionale og landsdækkende medier.
Læs også: 2-årige Emir glemt i barnevognsskur
Nu har kommunens centerchef i Børn og Læring, Anton Svendsen, offentliggjort en redegørelse omkring hændelsen.
Torsdag den 24. november:
Kl. ca. 11.30: Barnet bliver lagt til at sove i barnevogn, der står i sovehallen. I samme hal står der ca. 14 andre børn og sover. Der er sat alarm til.
Kl. ca. 15.00 er de andre børn taget op, men pågældende barn sover stadig.
Kl. ca. 15.30 bliver barnet tilset, bliver nusset på kinden for at se om det er ved at vågne, men barnet sover stadig tungt (det er et barn, der ofte sover længe). Medarbejderen vælger at give barnet et kvarter mere. Alarmen er stadig tændt.
Kl. ca. 15.40: Medarbejderen er alene på stuen med 6 børn, der ryddes op, skiftes bleer og afhentes børn.
Kl. ca. 15.50 går medarbejderen sammen med to børn i den store sal, hvor alle stuer samles inden lukketid.
Kl. ca. 16.00 går medarbejderen på toilettet, møder derefter en forælder, der spørger om noget. Medarbejderen går derefter ud og låser skuret uden at huske, at barnet stadig ligger og sover. Alarmen er stadig tændt og barnet græder ikke.
Kl. ca. 16.10 tjekker medarbejderen en skærm, hvor der er en oversigt over hvilke børn, der stadig er til stede i dagtilbuddet, men bliver på vejen stoppet af en utilfreds forælder og bliver derved afbrudt i hendes rutine med at skulle tjekke skærmen, og får derved heller ikke gjort de to andre medarbejdere opmærksom på, at pågældende barn stadig ligger og sover.
Kl. ca. 16.20 går medarbejderen hjem.
Kl. ca. 16.20 er der to medarbejdere tilbage i dagtilbuddet sammen med 6 børn.
Kl. ca. 16.20 kommer moderen til barnet, der ligger og sover i sovehallen, og der startes umiddelbart efter en eftersøgning i dagtilbuddet, hvor sovehallen også tjekkes.
Kl. ca. 16.45: barnet bliver fundet i sovehallen og begynder at græde, da han ser sin mor. På intet tidspunkt mellem 15.30, hvor drengen sov og frem til han bliver fundet 16.45 høres gråd over alarmen.
Kl. ca. 17.00 orienteres den fungerende områdeleder om hændelsen. Hun befinder sig på det tidspunkt på rådhuset, hvor hun orienterer centerchefen for Børn & Læring, men kan derudover ikke nå at gøre mere, idet der skal være fælles forældremøde i Strøby Egede kl. 18.00. På det tidspunkt kender fungerende områdeleder og centerchef langt fra alle detaljer i sagen, og det ligger kun fast, at drengen var lagt til at sove cirka 11.30 og stadig var i sovehallen da moderen ankom cirka 16.30
Kl. 18.00: Der afholdes fælles forældremøde for de fire dagtilbud i området med valg til bestyrelsen. På mødet vælger moderen til det berørte barn at rejse sig og fortælle sin historie om eftermiddagens hændelse til hele forældregruppen. Det er ikke aftalt med personale eller ledelse. Under mødet sætter områdelederen sig med moderen, en repræsentant fra forældrebestyrelsen og en mor mere for at tale hændelsen igennem. I denne samtale bliver der aftalt, hvordan sagen kan håndteres og hvordan den berørte familie kan få hjælp. Der aftales, at områdeleder og mor skal tale sammen igen mandag, herunder om der for eksempel kan tilbydes anden institutionsplads. Moderen får telefonnummer til kommunens modtage-team, så hun kan få sparring og samtaler med relevant fagperson i løbet af fredag.
Efter forældremødet orienterer områdelederen igen centerchefen for Børn & Læring. Derudover bliver der lagt en orientering ud på Børneintra, så både forældre og andre medarbejdere i området kan blive orienteret om hændelsen.
Den fulde redegørelse til Børneudvalget
Redegørelsen til børneudvalget indeholder herudover en beskrivelse af, hvad der er sket i de følgende dage frem til nu. Den kan læses i sin fulde længde på kommunens hjemmeside.
Kommunen ligger midt i feltet
Udover redegørelsen for selve hændelsen i torsdags, oplyser Stevns Kommune, at børneområdet i kommunen ikke har færre midler end så mange andre kommuner som BUPL ellers har fremført. KLs nøgletalsrapport fra 2016 viser, at Stevns Kommune placerer sig midt i feltet af kommuner i forhold til de ressourcer, der tilføres til børneområdet.
Læs også: Stevns er 3. dårligst i Danmark
Kommentarer