Hårlev

Lær at tackle angst og depression på et gratis kursus i Hårlev

Vil du lære at tackle din angst og depression? Så er det gratis kursus ’Lær at tackle angst og depression’ måske noget for dig.

Mandag den 4. september klokken 13.30 til 15.00 afholdes der informationsmøde det gratis kursus ’Lær at tackle angst og depression’ på Sundheds- og Frivillighedscenteret, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev.

Symptomer på angst og depression kan være: Nedtrykthed og tristhed, nedsat interesse eller glæde, søvnløshed, nervøsitet, anspændthed og indre uro, åndenød og svedeture.

Eksempler på emner, der tages op på kurset:

  • Triggere og advarselssignaler
  • Håndtering af psykiske/fysiske smerter og træthed
  • Forebyggelsesstrategier
  • Fysisk aktivitets betydning for humøret
  • Redskaber til at undgå, at symptomerne styrer dit liv
  • Dele tanker og erfaringer med andre, som er i en tilsvarende situation

Kurset forløber over syv mødegange, på mandage fra klokken 13.30 til 16.00 i Sundheds- og Frivillighedscenteret, Hårlev. Første gang er mandag den 18. september.

Pårørende er også velkomne.

På kurset bruges kursusbogen ’Lær at tackle angst og depression’. Bogen kan købes på kurset for 160 kr.

Det er frivillige instruktører, der leder kurset. De kender selv til det at leve med angst og/eller depression.

Tilmelding til kurset er nødvendig og sker på informationsmødet.

Yderligere information kan fås hos sundhedskonsulent Denni Pedersen på telefon 20 25 21 74 eller e-mail denped@stevns.dk.

Stevns Kommune udbyder kurset i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og Sundhedsstyrelsen.

Kommentarer