112

Mand i Hårlev sigtet efter narko- og våbenlovgivningen

Foto: Kim Matthäi Leland.

Kl. 10.03 fik en 34-årig mand fra Hårlev uventet besøg af politiet og narkohunde, idet politiet mistænkte ham for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Ved ankomsten til hans bopæl kunne politiet lugte, at der nok var noget snakken, idet der var en kraftig lugt efter hashrygning på stedet.

I forbindelse med den efterfølgende ransagning af hans bolig fandt politiet godt 31 gram marihuana, en gammel, oversavet riffel samt ammunition i forskellige størrelser og typer. Disse ulovlige effekter blev beslaglagt som bevis i sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og straffelovens bestemmelser om besiddelse af skydevåben.

Den 34-årige blev sigtet og afhørt til de to overtrædelser af lovgivningen, men kan forvente at høre nærmere, når disse sager strafferetligt skal afgøres.

Kommentarer